Tidligere amerikansk barnestjerne død
Amanda Peterson med Jack Dempsey i filmen "Can't Buy Me Love". Foto: Polfoto/Pressebillede
Polfoto/Pressebillede
Amanda Peterson blev som 16-årig kendt for sin rolle i filmen "Can't Buy Me Love". Nu er hun død i en alder af 43 år.
Den amerikanske skuespillerinde Amanda Peterson er død i en alder af 43 år. Det bekræfter hendes mor over for amerikanske ABC News.
Ifølge politiet i Greeley, Colorado, blev den tidligere barnestjerne, der er mest kendt for sin rolle i den romantiske komedie "Can't Buy Me Love", søndag fundet død i en lejlighed.
Den tidligere skuespillers mor fortæller til ABC News, at hendes datters død var "uventet", og at dødsårsagen vil blive afsløret ved en obduktion.
Amanda Peterson startede sin karriere ud i en meget ung alder, hvor hun medvirkede i blandt andet "Father Murphy", "Silver Spoons" og "Boone".
Det er dog rollen som Cindy Mancini i filmen "Can't Buy Me Love" fra 1987, som hun er mest kendt for, hvor hun spillede sammen med Jack Dempsey.
Hendes sidste rolle blev i filmen "Windrunner" fra 1994. Efter den forlod hun jobbet som skuespiller og flyttede til Colorado.
Amanda Peterson nåede at blive gift to gange. Først med Joseph Robert Skutvik, og sidenhen med David Hartley.
Hun efterlader sig to børn, som hun fik med David Hartley.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker