Den skandaleramte golfstjerne vil fredag offentligt undskylde sin utroskab. Det kommer til at ske i PGA-hovedkvarteret i Florida, oplyser Wodds' agent, Mark Steinberg ifølge CNN.
- Tiger Woods vil tale til en lille gruppe venner, kolleger og forretningspartnere, siger Mark Steinberg, som afviser, at den tilstedeværende presse får mulighed for at stille spørgsmål til sagen.
På Tiger Woods' hjemmeside oplyser golfstjernen, at han anser sagen som et privat anliggende mellem ham og konen, Elin Nordegren. Men han erkender dog, at mange mennesker er blevet påvirket af skandalen, og derfor vil han nu sige undskyld.
Sexskandale begyndte i november, efter at Woods kørte galt i sin Cadillac Escalade i indkørslen til hjemmet i Windermere i Florida. Det kom frem, at ulykken skyldtes et ægteskabeligt skænderi.
Efterfølgende meldte en stribe kvinder sig på banen og hævdede, at de havde lagt krop til golfstjernens utroskab. Blandt kvinderne var cocktailservitricer og nøgenmodeller.
Affæren har kostet Tiger Woods dyrt. Flere af hans sponsorer, blandet andet telegiganten AT&T, har afbrudt samarbejdet med den faldne golfstjerne.
Senest kom det frem, at Tiger Woods modtog behandling på en afvænningsklinik i Mississippi. Klinikken beskæftiger sig blandt andet med afvænning fra såkaldt sexafhængighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet