I fredags smadrede han sin bil ind i en brandhane og et af naboens træer. Nu er den ubestridte golfkonge Tiger Woods også skyld i, at en kirke opkaldt til ære for ham lukker.
Det drejer sig om kirken "First Church of Tiger Woods", som lukker på grund af Woods' synder, der ifølge rygterne drejer sig om utroskab. Præsten og grundlæggeren John Ziegler siger, at Woods' "personlige fejltagelser", som golfspilleren har undskyldt for, men ikke uddybet yderligere, er mere, end kirken kan klare.
- Efter flere dages overvejelser har jeg besluttet, at kirken ikke længere kan eksistere. Tiger fortjener tydeligvis ikke længere at blive anset som en rollemodel eller en helt, og han har uden grund ødelagt sin unikke mulighed for at være en positiv kræft for vores land og hele verden, lyder det fra John Ziegler, der som radiovært oprettede kirken i 1996 for at "fejre fremkosten af messiasen Tiger Woods".
Ziegler tilføjer, at han fortsat tror på, at Woods kommer tilbage på toppen fra de seneste dages negative omtale. Men selv er Ziegler færdig med Woods, forklarer præsten.
At lukke kirken på grund af Woods mulige utroskab stemmer dog ikke helt overens med det 10. af den snart lukkede kirkes udgave af "De 10 bud". Det 10. bud i "First Church of Tiger Woods" siger nemlig, at "du skal ikke tage dig af Tiger Woods' mangler og fejl".
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker