Sexafvænningsklinikken Gentle Path i den lille by Hattiesburg i Mississippi er for tiden belejret af glubske paparazzier, der vil have glimt af den detroniserede golfstjerne Tiger Woods. Nu skriver hjemmesiden People.com, at hans hårdtprøvede kone, svenske Elin Nordegren, er set på stedet.
- Det gik op for mig, at jeg kendte denne kvinde. Jeg har set hende på tv, siger en mandlig butiksansat i det lokale indkøbscenter.
Så snart den forbløffede ekspedient fik fri, fandt han billeder af Elin Nordegren på nettet, hvilket blot styrkede mistanken. Han fortæller, at hun var i selskab med to tætbyggede mænd, som han regnede med, var hendes livvagter. Kvinden blev dog først genkendt, da hun fjernede sine gigantiske solbriller.
- Hvis det ikke var hende, så var det hendes tvilling. Det lignede hende fuldstændig, siger han om blondinen, der iført diamanthalskæde købte sko onsdag aften og betalte med kontanter.
Tiger Woods blev tilbage i november ufrivilligt midtpunkt i en enorm sexskandale. Først kom det frem, at han havde været Elin Nordegren utro med én kvinde. Men derefter rullede medielavinen, og stribevis af kvinder stod frem og bekendte sig som Woods' elskerinder.
Siden skandalen brød ud, er Woods blevet opsagt af en række sponsorer, der ikke længere vil forbindes med ham. Den britiske avis Daily Mail vurderer, at Woods har mistet, hvad der svarer til over en halv million kroner om dagen i sponsorindtægter.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker