Han har arbejdet med kæmpe stjerner som Pussycat Dolls, Nelly Furtado og Justin Timberlake, og nu er turen kommet til den unge Disney-skuespillerinde, Demi Lovato.
I en videohilsen på YouTube rækker superproduceren Timbaland ud mod 18-årige Lovato, som i øjeblikket er indlagt på et afvænningscenter med følelsesmæssige og psykiske problemer.
- Du er en fantastisk pige. Jeg er svær at stille tilfreds, men jeg er virkelig, virkelig imponeret, siger Timbaland i videoen.
- Jeg har hørt dig synge nogle af dine sange, og jeg tænker bare ... Wow!
Han tilføjer, at han har skrevet et udkast til en sang, som Demi Lovato skal indspille, når hun er ovenpå igen.
- Den mangler stadig mit personlige aftryk, men jeg har skrevet denne sang til dig - kun til dig, siger Timbaland og afspiller 30 sekunder af en sang til den kriseramte skuespillerinde.
Hiphop-produceren har tidligere kastet sig over Danmarks eget rockband Nephew, som lavede et remix af Timbaland-hittet "The Way I Are".
Se Timbalands videohilsen til Demi Lovato her:
http://www.youtube.com/watch?v=fGITj94HKcc
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned