Tinderbox tilføjer fire nye navne til årets plakat
Kesi har storhittet med nummeret "Mamacita". Nu er den 25-årige rapper kommet på plakaten til årets Tinderbox. Foto: Scanpix/Betina Garcia
Scanpix/Betina Garcia
Den fynske festival får også besøg af Kesi og WhoMadeWho, som er blandt årets optrædende.
Om cirka to måneder fyrer Tinderbox op for årets festival, og nu er der sat yderligere navne på plakaten.
Den prisvindende rapper Kesi og poptrioen WhoMadeWho er nemlig også blandt de optrædende, annoncerer den fynske festival i en pressemeddelelse.
WhoMadeWho optræder fredag den 29. juni, mens Kesi, der har hittet med numre som "Søvnløs", "Mamacita" og "Følelsen", lægger vejen forbi Tinderbox lørdag den 30. juni.
Også den canadiske musiker Frank Walker og den engelske sanger YungBlud er kommet på plakaten.
Med de nye navne består musikprogrammet nu af 55 artister, deriblandt verdensstjerner som Iggy Pop, Depeche Mode og Jack White. Også danske musikere som Alex Vargas, Mads Langer og Dizzy Mizz Lizzy spiller på årets festival.
I år har Tinderbox annonceret et nyt tiltag. Når den fynske festival bliver afviklet for fjerde gang, vil 15 forskellige standupkomikere underholde festivalgæsterne.
Navne som Lasse Rimmer, Simon Talbot, Ane Høgsberg og Ruben Søltoft optræder nemlig til Tinderbox Comedy.
Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28. til 30. juni.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet