- James Cameron er tilbage på overfladen. Tillykke til ham for hans historiske solodyk, skriver Deep Sea Challenge, der organiserede den næsten 11 kilometer lange tur ned til bunden af Challengerdybet.
Ekspeditionen skete i samarbejde med National Geografic Society.
Turen ned til havets bund og retur foregik i en lille ubåd, der kun har plads til en enkelt person. Cameron er den første person, der alene har gennemført dykket til Challengerdybet, som er placeret sydvest for Guam.
Hollywood-instruktøren tilbragte adskillige timer i dybet med at tage billeder samt indsamle forskellige genstande til videnskabelige undersøgelser fra det stort set uudforskede område.
Cameron står selv bag designet af ubåden, der er udformet som en oprejst torpedo. Fredag blev den testet med succes, da den ubemandet blev sendt ned i dybet.
I 1960 gennemførte to amerikanere en tur til Challengerdybet i en af søværnets ubåde. De opholdt sig kun 20 minutter på havbunden og havde ikke meget at berette bagefter.
Da de ramte bunden, blev der hvirvlet så meget sand op, at de intet kunne se. I forvejen er der bælgmørkt så langt under havoverfladen.
Camerons tur lader til at have været mere succesfuld. Den 57-årige instruktør er en erfaren dykker. I forbindelse med optagelserne til 'Titanic' var han 12 gange under havoverfladen.
Han vil senere fortælle om sine oplevelser i Challengerdybet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned