Sagen kan endelig betegnes som afsluttet for Leonardo DiCaprio, der i 2005 blev overfaldet ved en fest i Hollywood Hills. For nu er hans overfaldskvinde, Aretha Wilson, endelig blevet idømt sin straf.
Dommen lyder på to års fængsel, men da Aretha Wilson allerede har siddet inde i et år og også kan regne med en strafnedsættelse for god opførsel i fængslet, så går der nok kun et halvt års tid, inden hun igen er på fri fod.
Wilson, der er canadisk statsborger, har erkendt sig skyldig i overfaldet, der skete den 17. juni i 2005, da hun var gæst ved den samme fest som Leonardo DiCaprio.
Et vidne har forklaret, at Aretha Wilson var oppe at skændes med en af DiCaprios venner, da hun pludselig smadrede et vinglas i hovedet på skuespilleren. Han måtte efterfølgende syes i nakken og ved ørene med ikke mindre end 17 sting.
Når den 40-årige Wilson kommer ud af fængslet, bliver hun straks deporteret til Canada, siger hendes advokat, Freddy Sayegh, der også fortæller, at Aretha Wilson er tilfreds med sin dom.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde