To nordiske lande ud af tre gik videre til finalen i årets Eurovision, da den første semifinale løb af stablen tirsdag aften i Düsseldorf.
Det kan komme Danmark til gode, hvis vi også ender med en finaleplads, for så kan der være stemmer at hente fra vores nordiske venner.
Island fik den sidste finaleplads med nummeret "Coming Home". Sangen skulle oprindeligt synges af Sigurjon "Sjonni" Brink, men han døde kort før det islandske Melodi Grand Prix, og sangen blev derfor fremført af en gruppe af hans venner, der meget passende kalder sig for Sjonnis Friends.
Der blev også plads til Finland, der stiller op med sangen "Da Da Dam", der handler om at redde verden. Den bliver sunget af Axel Ehnström med kunstnernavnet Paradise Oskar.
Overraskende nok var der ikke plads til Norge. Stella Mwangi og nummeret "Haba Haba" var ellers var en favorit hos bookmakerne.
Lørdagens finale bliver også med sange fra Serbien, Litauen, Grækenland, Aserbajdsjan, Georgien, Schweiz, Ungarn og Rusland.
Anden semifinale afholdes på torsdag, hvor Danmark skal kæmpe for en finaleplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker