Tom Cruise fik London til at gå i stå
Godt nok er Tom Cruise en populær skuespiller, men det er ikke alle, der er lige begejstrede for Hollywood-stjernen.
I hvert fald ikke i London, hvor han netop nu er i gang med optagelserne til filmen "All You Need Is Kill".
I den forbindelse fik Cruise nemlig spærret det meste af området omkring Trafalger Square af i tre timer søndag formiddag. Det har flere brokket sig til tabloidavisen The Sun over.
- Jeg ville have været i kirke i morges, men Trafalgar Square var lukket. Tak for ingenting, Tom! sagde Louise Allain.
Og Mary Lamont, der er turist, kunne ikke forstå, hvordan man kunne spærre det centrale London af for en film.
Filmholdet har ikke betalt penge for at få lov til at spærre bymidten af, men en talsmand for styret i bydelen Westminster siger, at filmen vil give øget opmærksomhed om London og vil på den måde generere flere turistindtægter.
Optagelserne til filmen har indtil videre varet fem måneder. Efter planen skal "All You Need Is Kill" have premiere i marts 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker