Tom Hanks bliver bedstefar for anden gang
Det sandsynligvis eneste, verdensstjernen Tom Hanks ikke kan købe, det er børnebørn.
Men så er det heldigt, at hans søn, skuespiller Colin Hanks, indtil videre har været leveringsdygtig i ikke bare et, men nu hele to børnebørn sammen med konen Samantha Bryant.
Den nye familietilføjelse skal hedde Charlotte, og hun er to år yngre end storesøster Olivia Jane. Colin Hanks fortæller til People.com, at den lille, men nu lidt større familie er overlykkelige og trætte.
Den 35-årige far når dog alligevel at lave sjov med bedstefar og bedstemors kommende liv med endnu et barnebarn.
- De kan slet ikke vente med at tilbede det her barn med alle fibre i deres kroppe. Min kone og jeg er mere end glade for at kunne give dem vores baby og sige: 'Her, pas på det, mens vi tager en lur!', siger han.
Tom Hanks har sønnen Colin med sin ekskone Samantha Lewes. De to blev skilt i 1987. Året efter giftede den nybagte bedstefar sig med skuespillerinden Rita Wilson, som han har to sønner med.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde