- Jeg føler mig privilegeret over at sponsere det her projekt, siger Bundchen og minder om, at hun selv blev afvist af hele 42 modelbureauer i begyndelsen af sin karriere, da hun kun var 17 år.
- Først i forsøg nummer 43 blev jeg accepteret, siger den nu 34-årige i forbindelse med lanceringen af den landsdækkende konkurrence.
Ved åbningsdysten deltog 30 kvinder mellem 18 og 22 år i håb om at opnå rigdom og berømmelse.
Skønhedskonkurrencen arrangeres af slumkvarterernes sammenslutning (CUFA) i samarbejde med en kosmetikproducent. Målet med konkurrencen er at øge "slumbeboernes selvværd".
- I skal kende jeres gode sider til fotograferingerne. Og I skal vise udholdenhed, sagde Bundchen til deltagerne.
I anden fase af konkurrencen vil et dommerpanel vælge én model fra hver af Brasiliens 27 delstater. Finalen holdes i Rio de Janeiro i august eller september.
- Selv om hun er hvid, er det vigtigt, at Bundchen er her, fordi hun er brasilianer og kendt over hele verden, siger en af deltagerne, den 19-årige Rafaella Lemes.
Da det årlige modeshow for sommer- og strandtøj åbnede i Rio den 22. maj, blev begivenheden skæmmet af protester mod, at sorte kvinder er underrepræsenteret som modeller.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned