Toppen af poppen-holdet udvides med poppet hitmager
TV2-programmet "Toppen af poppen" skal snart i gang med sin ottende sæson. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
28-årige Thøger Dixgaard bliver en del af Toppen af poppen-holdet. Det fortæller han til BT.
Musikeren Thøger Dixgaard bliver til efteråret en del af den ottende sæson af "Toppen af poppen".
Det fortæller han til BT.
- Jeg ser det som en stor cadeau at blive inviteret med i "Toppen af poppen" og en stor cadeau, at nogle synes, jeg passer ind i det format, skriver han i en mail til avisen.
Samtidig fortæller sangeren, der står bag numre som "Former" og "Blød inden i", at han glæder sig til at møde de andre deltagere og fortolke deres musik.
Den ottende sæson af "Toppen af poppen" får premiere til efteråret. Optagelserne begynder i slutningen af april og strækker sig ind i maj.
Thøger Dixgaard er det seneste annoncerede navn i et hold, der i forvejen tæller Lis Sørensen, Pernille Rosendahl, Søren Sko og Silas Bjerregaard.
28-årige Thøger Dixgaard sprang ud som solist i 2014, efter at han i nogle år havde været en del af det aarhusianske musikkollektiv Flødeklinikken.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker