I dag går årets Skanderborg Festival for alvor i gang, og det kan blive en våd omgang for de mange gæster i den østjyske bøgeskov.
Meteorologerne lover nemlig regn næsten alle dage frem til søndag, hvor festivalen slutter.
- Her i dag kommer der med stor sandsynlighed både regn- og tordenbyger, fortæller vagtchef Henning Gisselø fra DMI til Ritzau.
Også de følgende dage skal festivalgængerne berede sig på, at der ikke kun flyder våd væske i fadølshanerne, men også fra skyerne.
- Fredag ser det ud til at holde tørt, og lørdag begynder også med tørvejr, men så vil der formentlig komme byger i løbet af eftermiddagen og aftenen, siger Henning Gisselø.
Søndag skal paraplyerne og gummistøvlerne også frem. Her lover meteorologerne spredte byger hen over dagen. Men torsdag bliver formentlig den vådeste dag.
- De kraftigste byger kommer nok her i dag, torsdag. Til gengæld er det også i dag, vi kan forvente, at det bliver varmest, siger Henning Gisselø.
Temperaturerne under årets Skanderborg Festival forventes at komme op omkring 20 grader, når det er varmest i dagtimerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde