Dean McDermott blev tirsdag udskrevet fra hospitalet, hvor han i en uge er blevet behandlet for en punkteret og kollapset lunge. Det oplyser hans agent til udenlandske medier.
Derudover er der ikke flere oplysninger om den motorcykelulykke, der i sidste uge kunne have kostet Dean McDermott livet.
McDermott er gift med skuespillerinden Tori Spelling, der er mest kendt for sin rolle som Donna i "Beverly Hills 90210". Sammen har de to børn, Liam på tre år og Stella på to.
Tori Spelling blev chokeret, da hun i sidste uge hørte om sin mands ulykke. Det er anden gang i år, han kører galt.
- Han tager det som et tegn og har indset, at hans familie er for vigtig til, at han kan sætte livet på spil på den måde, sagde Spelling til People.com i sidste uge.
Ulykken skete ifølge People.com sidste tirsdag, den 29. juni, da Dean McDermott, der har ry for at have masser af benzin i blodet, var ude at køre motorcykel med et par venner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde