Tredje dans blev den sidste: Bimse ude af Vild med dans
Lucas Hansen og Sofie Kruuse er færdige i Vild med dans. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
/ritzau/Flindt Mogens
Ti par blev til ni, da skuespilleren Lucas Hansen og Sofie Kruuse måtte sige farvel i "Vild med dans".
Fredag aften måtte endnu et par opgive drømmen om at stå som vinder af "Vild med dans 2017".
Seerne valgte nemlig at stemme Lucas Hansen, der især er kendt for sin rolle som Bimse i DR-dramaet "Bedrag", og hans partner, Sofie Kruuse, ud, og dermed er der nu kun ni par tilbage i konkurrencen.
Parret var i omdans mod rapperen Jokeren, der ellers fik stor ros af dommerne for sin quickstep, som han dansede med sin partner, Mie Martha Moltke.
- Den koncentration, du lægger for dagen, er intet mindre end imponerende, sagde dommer Jens Werner.
Det var dog seerne, der sørgede for, at Jokeren kan se frem til endnu en svingom næste uge.
Iben Hjejle, der flere gange har været fremhævet af dommerne, fik igen flotte ord for sin dans.
- Du tog røven på mig. Du er jo latindanser. Du har trinnene, du er helt nonchalant, og det ser så legende let ud. Du har det, sagde dommer Nikolaj Hübbe til skuespillerinden.
Næste fredag bliver feltet skåret yderligere ned, når ni par bliver til otte på det berømte dansegulv. Showet sendes på TV2 klokken 20.00.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde