Tredje omdans blev den sidste: Maze ude af Vild med dans
Den tidligere professionelle bordtennisstjerne Michael Maze og partner, Mie Martha Moltke, dansede cha-cha-cha i fredagens udgave af "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Cha-cha-cha blev den sidste dans for Michael Maze, der fredag blev stemt ud af "Vild med dans".
Der var ekstra meget på spil i fredagens udgave af "Vild med dans".
Her kæmpede de otte tilbageværende par nemlig ikke blot om at gå videre i dansekonkurrencen, men også om en adgangsbillet til næste fredags store og traditionsrige Knæk Chancer-show på Det Kongelige Teater.
For den tidligere bordtennisspiller Michael Maze og hans partner, Mie Martha Moltke, blev fredagens program dog endestationen. Det skete efter en omdans mod bokser Mikkel Kessler og partner, Mille Funk.
Det var tredje gang, at Michael Maze og Mie Martha Moltke var i omdans. Parret er det femte par, som forlader årets udgave af underholdningsprogrammet.
Forud for afgørelsen havde aftenen budt på quickstep, cha-cha-cha, slowfox og jive.
Dommerne var i særdeleshed begejstrede for sangerinde Coco O. og hendes partner, Morten Kjeldgaard, der slog sig løs i en quickstep, som de fire dansedommere belønnede med 29 point.
Selv om det var aftenens højeste point fra dommerpanelet, så påpegede det, at parret har grundlag for at klare sig endnu bedre.
- Jeg synes, det var et rigtig fint program. Der var dog en ting, der var ærgerlig. Coco er alt for god til, at du behøver at lave sådan et show i midten, lød det fra dommer Anne Laxholm, der opfordrede parret til at skrue op for niveauet.
I den modsatte ende af karakterskalaen lå Umut Sakarya og hans partner, Jenna Bagge, der fik 16 point for deres quickstep. Men som så mange gange før i denne sæson blev parret reddet af seerne.
Næste fredag er der ikke nogen, der ryger ud af "Vild med dans", når showet rykker ind på Det Kongelige Teater, hvor det skal handle om at samle ind til Knæk Cancer.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker