Trine Dyrholm forfører sin stedsøn i nyt filmdrama
Trine Dyrholm er til vinter aktuel med filmen "Unge Astrid". Til næste år kan hun også opleves i filmene "Teenage Jesus" og "Dronningen". Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Optagelserne til det danske drama "Dronningen" med Trine Dyrholm i hovedrollen er netop blevet færdiggjort.
Skuespiller Trine Dyrholm er foruden filmen "Teenage Jesus" aktuel i endnu et dansk filmprojekt i det kommende år.
Den 46-årige skuespiller har nemlig netop afsluttet optagelser på filmen "Dronningen", hvori hun indtager titelrollen.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Med på rollelisten er også Preben Kristensen og de svenske skuespillere Gustav Lindh samt Magnus Krepper, der er kendt fra blandt andet tv-serien "Liberty".
"Dronningen" handler om den succesfulde advokat Anne, der er gift med lægen Peter, med hvem hun har to døtre.
Men da Anne forfører sin 17-årige stedsøn Gustav, der spilles af Gustav Lindh, sætter hun hele sin tilværelse over styr.
- "Dronningen" er en fortælling om begærets pris og løgnens magt og er et portræt af et menneske, der drages mod et valg med uoverskuelige konsekvenser, lyder det i pressemeddelelsen.
Bag filmen står instruktør May el-Toukhy, der også er forfatter på filmen sammen med Maren Louise Käehne.
De to stod også bag komedien "Lang historie kort", som blev tildelt en Bodil for årets manuskript i 2016.
"Dronningen" får premiere i slutningen af marts 2019.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker