Hella Joof elsker mænd i uniform, og det har hun ikke gjort noget for at holde skjult, når livgarderne i Copenhagen Drummers har indtaget scenen i "Talent 2010".
Efter at være blevet sendt direkte videre til semifinalen af seernes sms-stemmer, fortæller de københavnske trommespillere, at Hella Joofs kærlighed er gengældt.
- Copenhagen Drummers elsker Hella Joof, siger en af de trommespillende talenter til Ritzau.
Hella Joof opfordrede med et glimt i øjet trommeslagerne, der var iført civilt tøj, til at tage deres livgarde-uniformer på næste gang, de spiller i "Talent 2010".
- Jeg tror ikke, vi laver noget med uniformer. Vi synes bare, det er billige point at score, siger en af trommeslagerne.
Ud over Copenhagen Drummers gik dansegruppen Fox Footwork og Cecilie Fleur videre til semifinalen efter fredag aftens liveshow. Sidstnævnte popsangerinden gik endda videre på trods af lydudfald under showet.
- Jeg blev meget nervøs og tænkte 'shit, shit, shit', og om jeg skulle stoppe det hele, fortæller Cecilie Fleur, der på trods af de tekniske problemer blev stemt enstemmigt videre af dommerpanelet, da hun forsøgte anden gang.
Succesoplevelsen i talentprogrammet er ikke ny for Mohammed, der er med i Fox Footwork. Han deltog nemlig i "Talent 09" - dengang stoppede talentdrømmen dog i kvartfinalen.
- Jeg frygtede her til aften at ende i samme situation som sidst. Det at vi så formår at rykke videre er en uvirkelig oplevelse for mig, for nu er jeg et sted, hvor jeg ikke har været før, siger breakdancetalentet Mohammed.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde