Et spektakulært trylleshow med både ild, vand og våddragt imponerede både dommere og seerne i så høj grad, at Deutsh & Solberg gik direkte videre til semifinalen i Talent 2010 på DR sammen med den 11-årige Sofie, der sang "Follow Through" af Gavin Degraw.
- Havde du spurgt mig inden programmet, havde jeg sagt, at det var to oplagte valg. Sofie kommer videre på en fantastisk præstation i Folketeatret, for i aften halter det lidt, sagde dommer Nikolaj Koppel.
- Deutsch & Solberg: I fik mig helt ned under gulvbrædderne af benovelse, sagde han.
De to tryllekunstnere skal nu hjem og have de sidste tricks på plads inden semifinalen og tog avancementen som en selvfølge.
- Så er den klaret, lød det selvsikkert fra Deutsch & Solberg.
De saltospringende gymnaster Momentum Boys i nattøj og rapdanseren Tina måtte ud i en omkamp, før et enigt dommerpanel sendte Tina videre.
- Jeg er smagsdommer, og det er ikke så sympatisk, men jeg skal sidde her og sige, hvad der rører mig, og hvad kan jeg lide, og det gør Tina, sagde rapperen Jokeren, da han pegede på Tina som den tredje semifinalist.
Ud over Momentum Boys blev kvartfinalen også endestationen for jazzmusikeren Cecilie Strange, jodleren Harm-Wulf og rulleskøjteløberen Kristine.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned