Den lyshårede skønhed Tammie fra dette års udgave af TV3-serien "Paradise Hotel" vil være skønhedsmiss.
Tammie blev allerede under opholdet på Paradise Hotel i Mexico kåret til Miss Paradise af de øvrige deltagere. Men nu vil hun prøve kræfter med den ægte miss-vare.
I næste uge stiller Tammie ifølge flere medier op i konkurrencen Miss Model of Denmark. Her skal 30 unge kvinde dyste om at vinde retten til at repræsentere Danmark ved Miss Model of the World i Kina senere på året.
Modeller er ofte ret høje, og Tammie frygter da også, at højden - eller mangel på samme - er hendes største konkurrent.
- Jeg er den laveste, så de kalder mig alle sammen "stumpen". Jeg er kun lige præcis 170 cm høj, og det er minimumkravet, siger Tammie til B.T.
Tammie har i kraft af sin medvirken i "Paradise Hotel" fået flere henvendelser af forskellig karakter. Det er dog ikke alt, den blonde århusianer vil være med til.
- Jeg vil ikke lave nøgen- eller topløse billeder, siger Tammie til B.T.
Tv-seere, der følger med i TV3-serien, vil vide, at Tammie ikke længere er at finde på det mexicanske luksushotel. Hun røg hjem tidligere på ugen, da den nye pige, Cecilie, tog hendes plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie