Den eventyrlystne tv-kok Jamie Oliver har nu også prøvet at hallucinere efter mødet med et eksotisk narkotikum. I sin nye bog "Jamies Amerika", beskriver kokken, hvordan han oplever et kaktustrip i et mexicansk lokalsamfund nær Los Angeles.
- Det smager forfærdeligt, er Jamies eneste reaktion efter at have spist et stykke af en kaktuspig.
Kokken er på daværende tidspunkt ikke klar over, at han har indtaget stoffet meskalin, som kan give hallucinationer.
Fem minutter efter er kokken allerede mere påvirket af stoffet end han først ville indrømme.
- Jeg tænkte "Hvad er der galt?". Jeg følte mig ganske let og var svimmel. Jeg var høj og fik hallucinationer. Og det var fra et narkotikum, der kommer fra jorden. Og det bedste var, at det var fuldstændig legalt, siger Jamie Oliver.
Jamie Oliver laver også en tv-serie, der handler om hans tur til USA og jagten på bizarre madoplevelser, hvilket altså inkluderer hakkede kaktuspigge.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker