IOC er ikke ophidsende for en komiker som Uffe Holm. Mens de amerikanske stjerner valfartede til Danmark, for at få OL til Chicago, sad han ved pokerbordene i Las Vegas. Modsat amerikanerne kom han hjem en lille smule rigere.
- Jeg var ikke hjemme til at opleve mediecirkusset. Jeg var i Vegas for at spille poker. Det gik også godt, for jeg kom da hjem med flere penge, end jeg tog af sted med, siger Uffe Holm til Ritzau.
Komikerens pokerkarriere er for alvor ved at tage fart, og i næste uge kan man også forvente at se ham deltage i DM i Poker.
- Jeg havde penge med hjem fra Vegas denne gang, og nu skal jeg deltage i DM i poker i næste uge. Der regner jeg med at komme langt. Så det glæder jeg mig til, siger Uffe Holm.
Selvom Uffe Holm ikke led af Obama-feber i sidste uge, var komikeren dog glad for begivenhedernes forløb til IOC-topmødet.
- Det får de jo en masse penge ud af. Og jeg tror, at Rio er en af de byer, der godt kunne trænge til forandring. Desuden kommer en masse dygtige atleter fra Brasilien, så det er helt retfærdigt, at de får lov til at holde det, siger Uffe Holm.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde