Tv-stjernen Susan K fra reality-serien "Paradise Hotel" skal i fængsel. Det mener Østjyllands Politi, som har sigtet Susan K for grov vold og trusler mod vidner.
Ifølge politiet kastede Susan K natten til onsdag et ølglas i hovedet på en 20-årig garderobepige på diskoteket Social Club i Klostergade i Århus.
Ifølge vicepolitikommissær Søren Elkjær Kjærgaard truede hun en anden garderobepige, da politiet ankom for at anholde hende.
- Hun sagde noget om, at hun nok skulle få fat i hende, siger Søren Elkjær Kjærgaard til Ritzau.
Den 20-årige pige kom så meget til skade ved overfaldet, at hun efterfølgende måtte på skadestuen for at blive syet.
Episoden var så alvorlig, at politiet vil have Susan K sat bag tremmer med det samme. Derfor er hun blevet begåret varetægtsfængslet, og skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Århus i løbet af mandagen.
For nogle uger siden var Susan K selv offer i en voldssag. Det skete, da hun blev slået i ansigtet ud for diskoteket Natcaféen i Gothersgade i det indre København.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned