Tirsdag kunne efterforskningschef Oscar B. Lassen fra Københavns Politis Station City fortælle Ritzau, at den aktuelle voldssigtelse mod skuespilleren Rasmus Bjerg var tvivlsom. Fredag kan Ekstra Bladet fortælle, at sagen er faldet ud til Bjergs fordel, og at skuespilleren fra "Livvagterne" helt slipper for at blive sigtet.
- Jeg er lettet, men på ingen måde overrasket - specielt ikke efter sidste uges afhøring. Jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, at jeg den pågældende nat var utrolig fuld og derfor intet har kunnet huske, siger Rasmus Bjerg til Ekstra Bladet.
Rasmus Bjerg siger til avisen, at han er et fredeligt væsen og hele tiden intuitivt har vidst, at han ikke har optrådt voldeligt.
- De beviser, der er blevet mig forelagt af politiet, har kun styrket mig i troen på min intuition. Der er absolut intet hold i anklagen, siger han.
Ifølge Anne Behrendt, der arbejder på Café Grotten på Vesterbro, skulle Rasmus Bjerg have revet hende i håret og trukket hende gennem beværtningen. Siden har Bjerg opholdt sig i sit hjem Nordjylland og meldt ud, at han er ked af sin opførsel. Han har sagt, at han har en depressiv livskrise.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker