Tv-stjerne støtter Bond-babe: Forbyd børnebilleder

Foto: Rich Pedroncelli/AP

Halle Berrys kamp mod paparazzifotografer får nu støtte fra endnu en kendt skuespillerinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

41-årige Jennifer Garner, der især er kendt for sin rolle som hemmelig agent i serien "Alias", slutter sig offentligt til Bond-baben i kampen om at forbyde billeder af kendisbørn uden forældrenes accept. Det skriver britiske E! Online.

- Mine tre børn er private borgere. Jeg elsker mine børn. De er smukke, søde og uskyldige, og jeg vil ikke have, at en flok råbende, kriminelle fotografer, som står på lur overalt, hvor vi er, hver eneste dag hele dagen, bliver ved med at traumatisere mine børn, siger Jennifer Garner.

Udtalelsen kommer i forbindelse med at en komité vil se på forslaget til en ny lov, som vil forbyde fotografer at tage billeder af børn uden deres forældres eller værges tilladelse.

"Alias"-stjernen tilføjer, at hun selv har valgt et liv i mediernes søgelys, men det har hendes børn ikke. Derfor støtter hun forbuddet.

Jennifer Garner har to døtre på fire og syv år og en søn på halvandet år sammen med ægtemanden Ben Afflec.

Oscarvinder og bond-babe Halle Berry har længe kæmpet for at få vedtaget et forbud mod paparazzifotografernes børnejagt.

Newspaq