Claus Elmings nye værtsmakker i "Vild med dans", Christiane Schaumburg-Müller, er på jagt efter inspiration i den københavnske modeuge.
Endnu ved hun ikke, hvad hun skal have på, når første afsnit TV 2's populære dansekonkurrence løber over skærmen i løbet af efteråret.
- Min debutkjole til "Vild med dans" er slet ikke på plads, så jeg skal rundt til en masse shows og have inspiration, fortæller Christiane Schaumburg-Müller til Billed-Bladet.
Onsdag var hun at finde i Moltkes Palæ i Dronningens Tværgade ikke langt fra Amalienborg, da magasinet Alt for damerne uddelte designpriserne Guldknappen og Sølvtråden.
Ifølge Billed-Bladet skal "Vild med dans"-værten i ugens løb blandt andet forbi Jesper Høvring, der har lavet kjoler til ingen ringere end den tvillinggravide kronprinsesse Mary.
TV 2 har endnu ikke offentliggjort, hvornår "Vild med dans" bliver sendt. Hvem der kommer med som deltagere er også hemmeligt, men det vil formentlig blive afsløret i løbet af de kommende uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde