Tv-vært sendt til tælling: Indlagt under ferie
Jeremy Clarkson er blandt andet kendt fra "Top Gear". I dag er han vært for bilprogrammet "The Grand Tour". Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham
/ritzau/AP/Matt Dunham
The Grand Tour-værten Jeremy Clarkson bliver i øjeblikket behandlet for lungebetændelse.
En hyggelig familieferie til den spanske ferieø Mallorca har taget en trist drejning for Jeremy Clarkson.
Den 57-årige britiske tv-vært er nemlig blevet indlagt med lungebetændelse.
Det bekræfter en repræsentant for tv-programmet "The Grand Tour", som Clarkson sammen med Richard Hammond og James May er vært for, over for blandt andet avisen The Telegraph.
- Jeremy Clarkson blev bragt på hospitalet fredag morgen under en familieferie i Spanien og bliver behandlet for lungebetændelse, oplyser repræsentanten om Clarksons tilstand.
Den tidligere Top Gear-vært delte lørdag et billede af sin arm med et drop i.
- Ikke den slags armbånd, jeg normalt vælger på en ferie, skrev Jeremy Clarkson til billedet.
Ifølge The Telegraph har han i en dialog på Twitter skrevet, at han sidder i kørestol.
Jeremy Clarkson blev efter flere episoder og et klammeri med en producer fyret fra "Top Gear".
Efterfølgende gik hans kolleger, Richard Hammond og James May, også, og i dag er trioen værter for bilprogrammet "The Grand Tour".
Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BXaeBN4nPyI/?hl=da & taken-by=jeremyclarkson1
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde