Når klokken passerer midnat 31. december, går vi ind i året, hvor Danmarks kedeligste, men uden tvivl også mest populære, orkester kan fejre deres 30 års jubilæum.
TV2 blev dannet i starten af 1981, og den runde fødselsdag fejrer det århusianske band med nyt album og en forårsturné med koncerter i 17 byer rundt i landet.
Albummet hedder Showtime og indeholder 11 nye sange om døden og kærligheden.
- På det nye album giver vi os selv og kærligheden et tiltrængt reality-tjek, siger forsanger Steffen Brandt om det nyeste skud på TV2-stammen.
- Vi kigger lige på, hvad det er for nogle vilkår, vi byder hinanden i jagten på den ultimative frihed, selvudfoldelsen og den evige frygt for at gå glip af noget. Altid med jeg'et ubeskedent i centrum: Se mig, hør mig, bekræft mig. Ellers ER jeg ikke.
Musikalsk har TV2 valgt at fortsætte samarbejdet med den danske producer Thomas Troelsen i jagten på den ultimative popsang, og den musikalske blæksprutte Frederik Thaae er også inde over albummet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde