TV2-mentors kæmpefødder i vejen for danseshow
Han har netop været mentor i talentshowet "Voice Junior" og til efteråret får vi ham at se i musikprogrammet "Toppen af Poppen". Men der er grænser for hvilke tv-shows, Wafande vil deltage i.
- Jeg er ikke sådan en, der skal være med i "Masterchef" eller "Vild med Dans" - for slet ikke at tale om "Paradise Hotel". Det er stensikkert, siger Wafande.
Men mens "Masterchef" og "Vild med Dans" altså får tommelfingeren nedad af den populære sanger, er der andre tv-programmer, der går rent ind.
- Det var den musikalske side af "Toppen af Poppen", der tiltalte mig. Og så det at møde de andre kunstnere, fortæller Wafande, der i programmet blandt andre får selskab af sangerne Barbara Moleko, Anne Dorte Michelsen, Clemens og Poul Krebs.
- Jeg synes, jeg har lært utroligt meget. Sådan en gammel ræv som Poul Krebs, han er sgu ikke helt dum. Så jeg har bare lænet mig tilbage og suget alt den visdom til mig, som jeg kunne få, siger Wafande og fortsætter:
- Det var specielt fedt at se, hvordan de fortolkede mine sange. Det har simpelthen givet mig så meget inspiration, fortæller han.
Lige så hjemmevant Wafande bevæger sig i musikmiljøet, lige så skræmt er han imidlertid over tanken om at skulle danse live på tv.
- "Vild med Dans" skræmmer mig helt vildt. Jeg kan jo ikke danse pardans. Jeg bruger størrelse 49 i sko. Jeg kommer til at træde alle de der dansepiger over tæerne, siger han og fortsætter:
- Jeg kan godt danse en lille breakdance. Men pardans, det kommer bare ikke til at ske. Desuden er jeg alt for meget konkurrencemenneske - især når det er noget med sport. Så skal jeg være den bedste, ellers gider jeg ikke, slår Wafande fast.
Men musikken gider han godt. Og således får danskerne igen lov at kigge dybt i de brune, mandelformede øjne, når Wafande til efteråret dukker op i "Toppen af Poppen".
Newspaq
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker