TV2: Umuligt at styre negativ omtale af Vild med dans-deltager
Umut Sakarya trækker sig fra 'Vild med dans'. Det sker efter syv fredage, hvor seerne har sendt den 29-årige kok videre i programmet, til trods for at han uge for uge har ligget i bunden af dommernes karakterskala. Men nu har Umut Sakarya selv besluttet at sige stop efter mange uger med negative kommentarer på sociale medier. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kendiskokken Umut Sakaya har trukket sig af "Vild med dans" efter negative kommentarer på sociale medier.
Hos TV2 er underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech "rigtigt ærgerlig" over, at kendiskokken Umut Sakaya har trukket sig fra "Vild med dans" torsdag efter negative kommentarer på sociale medier.
Omvendt mener han, at TV2 gør, hvad man kan for at beskytte deres deltagere fra den negative opmærksomhed.
- Vi har afdeling, der rådgiver om, at der kommer et pres på opmærksomheden - også på sociale medier. Men vi kan ikke garantere, at man ikke bliver påvirket af det, siger Thomas Richardt Strøbech.
Han fortæller, at produktionen bag "Vild med dans" og TV2 råder de medvirkende til ikke at læse kommentarspor på sociale medier.
- Vi monitorerer vores kommentarspor på "Vild med dans"-kanaler og prøver at undgå "hate speech" (hadefuld tale, red.) og negative kommentarer. Men vi kan ikke styre hele internettet, og der bliver diskuteret "Vild med dans" mange steder, siger Thomas Richardt Strøbech.
Umut Sakarya er kendt for at lave traditionel dansk mad og har været en populær deltager i programmet, selv om hans evner i dans har givet ham bundkarakterer hos dommeren.
Selv om seerne har stemt ham videre syv fredage i træk, har andre sendt negative kommentarer som "klovn" og "flæskebjerg".
- Selv om man stikker næsen frem, kan man godt have en forventning om, at folk snakker pænt. Vi respekterer Umuts beslutning, siger Thomas Richardt Strøbech.
TV2 oplyser, at Umut Sakarya er blevet tilbudt psykologhjælp i forbindelse med de negative kommentarer, der har stået på i mange uger.
De seks tilbageværende par danser videre, og fredag er der ingen afgørelse, der sender et par hjem. Alle point kommer til at ryge med videre til næste uge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned