TV2-vært skifter til DR: Scorer job på Aftenshowet
Kristian Ring-Hansen Holt (th) ses her med sine kolleger fra TV2 News ved kanalens lancering i 2006. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Kristian Ring-Hansen Holt, som er kendt som vært på TV2 News, skal være ny vært på Aftenshowet.
Om knap to måneder skifter tv-vært Kristian Ring-Hansen Holt sit job på TV2 ud med en stilling hos konkurrenten, DR.
Den kendte tv-vært, som pt. holder danskerne opdateret med dagens nyheder på TV2 News, skal nemlig fra 2. marts være vært på DR1-programmet "Aftenshowet".
Det oplyser DR via deres Facebook-side.
Her gør Kristian Ring-Hansen Holt værtstrioen Ulla Essendrop, Mark Stokholm og Mette Bluhme Rieck selskab. Og han ser frem til at vende tilbage til DR, hvor han tidligere har været vært på programmet "19 Direkte" på DR1.
- Jeg glæder mig helt vildt til at vende hjem til DR igen. Særligt glæder jeg mig til at komme i øjenhøjde med seere, gæster og holdet bag "Aftenshowet", og navnlig glæder jeg mig til at lave interviews, hvor der bliver mere tid til at lytte undervejs.
- Jeg mødte forleden holdet bag "Aftenshowet" - og det kammeratskab, der er her, er unikt, og jeg glæder mig til at bruge min tid sammen med dem snart, udtaler Kristian Ring-Hansen Holt.
"Aftenshowet" sendes direkte fra Rådhuspladsen i København mandag til torsdag klokken 19.00 til 20.00.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker