Tvillingerne Rikke og Trine klarede sig ikke gennem endnu tur i farezonen i X Factor, og røg dermed ud af showet lige før semifinalen.
- Det er bittert. Det er ærgerligt at ryge ud på den måde, men sådan er spillet jo, sagde tvillingerne efter showet.
Men selvom de ikke længere får lov til at optræde for danskerne fredag aften på DR1, så er de ikke i tvivl om, at de fortsætter karrieren som sangerinder.
- Det slutter i X Factor, men det er ikke slut fremover for os. X Factor har været et springbræt, og det ville være helt åndssvagt at smide det, vi har fået væk, sagde Rikke og Trine.
Tvillingerne var den sidste gruppe, der var tilbage i showet, og deres mentor, Pernille Rosendahl, har derfor ingen deltagere at sende videre til semifinalen næste fredag.
- Det er ærgerligt, for det havde været en fest at se dem i semifinalen, og folk går glip af noget, sagde Pernille Rosendahl, mens hun beskyttende lagde armene om tvillingerne.
- Næste fredag kl. 20 skal vi sidde og se Ice Age, for vi kommer i hvert fald ikke ind og ser showet, sagde tvillingerne.
Uden deltagere bliver der ikke nogle ture i øvelokalet for Pernille Rosendahl, der dog sætter sig i dommerstolen næste fredag, når semifinalen skal afgøres.
- Jeg har overhovedet ikke lyst til at holde fri. Jeg ville gerne arbejde videre med pigerne. Det er klart, at det er tomt for deltagerne, når de ryger ud, men det er jo også tomt for dommerne.
Pernille Rosendahl bliver dog ikke helt arbejdsløs.
- Jeg har det sådan, at man er dommer for sine egne deltagere, men vi har også et fælles ansvar for at passe på de andres deltagere, og den rolle kan jeg godt finde ud af, sagde hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker