- Aldrig i livet ville jeg deltage. Jeg ville være så frygtelig dårlig til at være sjov, siger han til bladet reveal Magazine.
Som gæst i showet skal man fremføre en sketch, optræde med en parodi på sig selv eller andre, synge en sang eller fremføre en monolog. Men den 25-årige skuespiller har tonet sin opførsel helt ned, efter at han er blevet kendt, og folk har forventninger til ham.
- Engang var jeg ret ligeglad med, hvad folk syntes om mig. Men nu er det som om, jeg er tvunget til at tænkte lidt mere over tingene, hvis jeg skal tænke på min karriere. Det kan også være, det bare er fordi, jeg er blevet ældre, siger Pattinson til bladet.
- Jeg var faktisk ret vild engang, men det kan jeg bare ikke være mere. Engang ville jeg gøre de vildeste ting, som om jeg ikke havde fattet, at der altså var folk, der kiggede på mig. Jeg havde bare lyst til at lave mærkelige ting, men det er altså slut nu, fortsætter han.
Pattinson er privat sammen med den kvindelige hovedrolle fra Twilight-filmene, den amerikanske skuespillerinde Kristen Stewart, der spiller rollen som Bella. Hun er også kendt fra filmene "Panic Room" og "Into The Wild."
Saturday Night Live har kørt på amerikansk tv siden 1975, og stjerner som Nicole Kidman, Nicolas Cage, Justin Timberlake, Madonna, Sean Penn og Sting har tidligere takket ja til at deltage i det legendariske show.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde