Model og vært på showet "Americas Next Top Model", Tyra Banks må nu give en offentlig undskyldning for tv-teaseren til den kommende sæson af programmet. Det skriver bladet People.
I den korte trailer beundrer Tyra Banks og hendes to mandlige meddommere en ultratynd og meget høj model. Især modellens chokerende lille talje vækker opsigt hos dommerne.
Men reklamen for "Americas Next Top Model" har vakt bestyrtelse i USA, hvor Tyra Banks og resten af holdet bag programmet nu beskyldes for at hylde et alt for tyndt modeideal og dermed risikere, at unge kvinder får spiseforstyrrelser og et unaturligt forhold til deres krop.
- I et forsøg på at skabe et sjov og underholdende smugkig på den kommende programserie har "America's Next Top Model" frigivet en trailer, der var redigeret på en måde, så den står i vejen for vores overordnede budskab, siger Banks i en erklæring til People og fortsætter:
- Som førende inden for arbejdet med at hylde og fremme et sundt kropsbillede, må jeg indrømme, at jeg desværre ikke så dette klip, før det blev frigivet til offentligheden, (med flere Top Model-afdelinger, er det bare umuligt at gennemgå alt), men på vegne af holdet bag Top Model vil jeg gerne sige, at det var ikke vores intention, og vi undskylder for enhver forvirring, vrede eller skuffelse det må have forårsaget, lyder det i pressemeddelelsen fra stjernen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker