Han sang sig til toppen i Danmark og resten af Europa i 1997 med hittet "Simarik (Kiss Kiss)". Men nu skraber den tyrkiske popstjerne Tarkan bunden.
Lokale medier i Tyrkiets hovedstad, Istanbul, rapporterer ifølge nyhedsbureauet DPA om, at Tarkan er blevet anholdt i en narkorazzia.
Razziaen fandt sted sent torsdag aften, og Tarkan blev anholdt og smidt i brummen sammen med flere andre.
Tarkan Tevetoglu blev født i Tyskland for 37 år siden. Han er i dag en af de mest succesfulde sangere i Tyrkiet overhovedet.
Gennem de senere år har han haft flere sange på toppen af de tyrkiske hitlister. I 1997 rendte unge på alle Europas diskoteker rundt og lavede kysselyde til tonerne af hittet "Simarik".
Tarkan var for nylig blandt hovednavnene ved et arrangement, der indledte et år med Istanbul som "Europas kulturelle hovedstad".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned