Sangerinden Lina Rafn, der er kendt for sin dommerrolle i X Factor og fra duoen Infernal, er sammen med Infernal-kollega Paw Lagermann blevet truet på livet af tyske heavy metal-fans. Det afslører hun i denne uges Her & Nu.
- I Tyskland er der et black metal-band, der hedder Infernal, og da vi udkom i Tyskland, fik vi dødstrusler pr. brev, fortæller Lina Rafn til ugebladet.
- Der stod blandt andet "I skal brændes" i brevet, hvor afsenderen forlangte, at vi skiftede navn. Det var ret uhyggeligt, og vi tog det så alvorligt, at vi anmeldte det til politiet, som kontaktede det tyske politi, fortæller sangerinden.
Det er episoden fra for nylig, hvor sangerinden Medina blev angrebet med æg fra tilskuere ved en koncert i Ishøj, der får Lina Rafn til at fortælle om truslerne.
Baggrunden for angrebet på Medina var angiveligt unge muslimers vrede mod hendes navn, der også er navnet på den hellige by Al Medina. Det kombineret med sangerindens ofte promiskuøse tøjstil faldt ikke de unges smag.
- Det kan ikke være rigtigt, at vi skal til at tænke på, hvordan vi står på scenen, eller hvad vi synger om, for at det ikke støder nogen, siger Lina Rafn.
- Vi skal tværtimod gå den anden vej og omfavne hinanden alle sammen, siger sangerinden til Her & Nu.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned