Anmelderne kunne lide, hvad de så og hørte, da de irske verdensstjerner fra U2 søndag gik på scenen og leverede godt 130 minutters koncert i Horsens. BT's anmelder Jan Have Eriksen giver således de efterhånden gråsprængte rockstjerner seks stjerner.
- De har aldrig været bedre. Aldrig har deres U2pi givet større mening end denne lune sommeraften i Østjylland, skriver BT-anmelderen.
Politikens musikredaktør Erik Jensen skamroser i sin seksstjernede anmeldelse irerne for at skabe et "lille mirakel på rockhistoriens største scene."
- Hele aftenen har været en lang række af momenter af overgivelse for os. Ja, vi overgiver os fuldkommen til denne triumf af en fuldt mættet, fyldestgørende festforestilling af en koncert med mennesket og kærligheden mellem menneskene og det der er større (...) skriver han.
Ekstra Bladets anmelder Peter Albrechtsen er mere moderat med sin ros, men hylder dog U2 for en fokuseret koncert, hvor musikken var vigtigere end sceneshowet.
- Dette var en koncert, hvor bandet var i fokus. Og kvartetten gjorde det heldigvis godt. U2 kan vitterligt spille, og man kan fornemme, at de fire barndomsvenner fra Dublin stadig nyder hinandens selskab efter 34 år sammen, skriver Albrechtsen og giver bandet fire stjerner.
Mandag giver U2 sin anden koncert i Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker