Udgik af Vild med dans: Gør comeback i finalen
"Vild med dans" stoppede brat for skuespiller Janus Bakrawi og hans professionelle partner, Karina Frimodt. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Skuespiller Janus Bakrawi, som trak sig med en skade, kan endelig fremføre sin jive med Karina Frimodt.
Kort inden showstart i ottende program af "Vild med dans" fik skuespilleren Janus Bakrawi en kraftig fibersprængning i læggen op til sin jive med partner Karina Frimodt.
Lægerne på skadestuen beordrede Janus Bakrawi til at holde benet i ro, og parret måtte udgå til stor frustration og ærgrelse.
Lørdag venter finalen så i "Vild med dans", og i et videoopslag på Instagram jubler parret over, at de vender tilbage og danser den jive, de aldrig nåede inden det dramatiske exit.
Traditionen tro vender alle sæsonens par nemlig tilbage i finalen og fremfører en dans.
- Det er fedt! Jeg er glad for at være tilbage, og benet er funktionelt, lyder det fra den 45-årige skuespiller, som er ét stort smil.
Det har ellers været en dramatisk sæson for parret op til exittet.
Et par uger forinden sad de nemlig over, fordi Karina Frimodt var i selvisolation.
Den 42-årige danser havde været i kontakt med en coronasmittet medarbejder på musicalopsætningen af "Dirty Dancing", som hun medvirkede i.
Heldigvis fik parret den positive melding om, at alle coronatest var negative. Men de nåede blot en enkelt aften tilbage på gulvet i en moderne dans, inden de udgik kort før showstart i det efterfølgende program.
Årets finale står mellem tre par, som udgøres af Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl og partner Thomas Evers Poulsen, skuespillerinden Nukâka Coster-Waldau og hendes partner, Silas Holst, samt skuespilleren Albert Rosin Harson og hans partner, Jenna Bagge.
Hvem der snupper titlen og trofæet, kan ses lørdag på TV2 fra klokken 20.35.
Se opslaget her: https://www.instagram.com/p/CI0KlHrBRlO/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker