Udmattet Leonardo DiCaprio: Jeg har brug for en pause
Foto: John Shearer/John Shearer/Invision/AP
AP/POLFOTO
Efter at have medvirket i flere større og anerkendte filmproduktioner de sidste mange år, har skuespilleren Leonardo DiCaprio valgt at tage en pause fra filmverdenen.
Ifølge hollywood.com udtaler den 38-årige stjerne nemlig til den tyske avis Bild, at han ønsker at lægge skuespillet midlertidigt på hylden.
- Jeg er en smule drænet. Så nu tager jeg en lang pause, siger DiCaprio.
- Jeg har lavet tre film på to år, så jeg er simpelthen bare udmattet, tilføjer han.
Til dette års Academy Awards blev DiCaprio snydt for en Oscar-nominering for sin præsentation i Quentin Tarantinos nye film "Django Unchained".
Og det er ikke første gang, at hans arbejde bliver tilsidesat af The Academy Awards til trods for flere imponerende præsentationer som i for eksempel "Catch Me If You Can" og "Gangs Of New York".
Faktisk er det kun lykkedes DiCaprio at blive nomineret til en Oscar tre gange. Men aldrig er det lykkedes ham at få en statuette med hjem.
Så man kan måske godt forstå, at den 38-årige skuespiller er brændt lidt ud. Men hvad vil han bruge alt sin nyvundne fritid på?
- Jeg kunne godt tænke mig at bruge mere af min tid på at forbedre verden. Jeg har planer om at flyve kloden rundt og gøre en indsats for miljøet, afslører DiCaprio.
"Django Unchained" får premiere i Danmark den 24. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker