Uffe Holm: Jeg skal ikke danse før juleaften
Foto: Polfoto/Mogens Flindt
Polfoto/Mogens Flindt
Uffe Holm og Karina Frimodt måtte fredag aften nøjes med andenpladsen i Vild med dans 2013.
Komikeren var dog ikke skuffet, men ked af det på sin dansepartner Karina Frimodts vegne.
- Det var en god chance for hende at vinde Vild med dans, og mange af mine fans ser ikke programmet, så vi vidste godt, at det var "fifty-fifty", sagde en afklaret Uffe Holm efter afgørelsen.
Parret har ikke planer om at fortsætte dansen sammen og har sagt nej til tilbuddet om at danse i storcentre landet over.
- Jeg lavede ikke Vild med dans for at gå ud og tjene 25.000 i et storcenter, det kommer jeg aldrig til, fastslog spasmageren, der trods alt var meget tilfreds med finalepræstationen.
Trods tre måneder i hinandens selskab, er Uffe og Karina ikke nået at blive trætte af hinanden.
- Vi ringer nok lige sammen på mandag, sagde danseparret enstemmigt
På mandag skal Uffe Holm sælge juletræer i sin julestue i Fredensborg, og han har ikke planer om tage lakskoene på foreløbig.
- Jeg skal ikke danse igen før juleaften, når der skal danses rundt om juletræet, siger han.
Bordtennisspilleren Mie Skov og danseren Mads Vad vandt finalen.
Newspaq
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde