Den vordende mor Caroline Fleming har rod i sin civilstatus. Alt imens hun danner par med fodboldstjernen Nicklas Bendtner, som hun venter barn med, er hun stadig gift. Det skriver Se og Hør.
Da baronesse Caroline Iuel-Brockdorff i 2001 giftede sig med den britiske milliardær Rory Fleming, var der ingen ægtepagt inde i billedet. Dermed fik Caroline ret til halvdelen af Rorys formue, et beløb, der anslås til godt tre milliarder kroner.
Ifølge Se og Hør er bruddet mellem Caroline og Rory aldrig blevet fuldbyrdet med en skilsmisse. Årsagen er ifølge ugebladet uenighed om en aftale om deling af formue og børn i forbindelse med bruddet.
En af parterne er ikke længere indforstået med aftalens vilkår, og derfor er skilsmissen aldrig blevet en realitet, skriver Se og Hør.
Det var uenighed om opdragelsen af Caroline og Rorys børn, Alexander og Josephine, der førte til bruddet. Rory ville sende sønnen på kostskole. Det ville Caroline ikke.
Det førte i 2008 til et brud, og det har været den almindelige opfattelse, at parret var blevet skilt, og at Caroline havde fået en ordentlig bid af Rorys pengebeholdning.
I efteråret kom det frem, at Caroline Fleming havde fundet sammen med den 12 år yngre Arsenal-angriber Nicklas Bendtner. Tidligere på måneden annoncerede fodboldstjernen via sin hjemmeside, at han og hans "forlovede", der i øvrigt mistede sin baronessetitel, da hun blev gift med Rory Fleming, venter barn.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde