Den folkekære komiker og skuespiller Ulf Pilgaard får sit eget sketchshow på "de voksnes" kanal, TV2 Charlie.
Ulf Pilgaard får selskab af skuespillerne Pernille Højmark og Gordon Kennedy i det nye sketchshow, Store Stygge Ulf Show, som kommer på skærmen næste år.
Det bliver et sketchshow, som udstiller "hverdagens små absurditeter, det groteske, det vanvittige og de mange urkomiske træk ved os mennesker", lover TV2 Charlie.
- Jeg har nydt at arbejde med hold og skuespillere, hvor der har været en fantastisk kemi, og hvor alle med stor entusiasme og skøn energi har arbejdet hen mod det samme mål, som er at underholde på en begavet måde, siger Ulf Pilgaard i en pressemeddelelse.
Optagelserne til showet er netop afsluttet. Skuespillerne portrætterer i showet en række karakterer - seerne vil blandt andet møde Syngemanden, Den sidste feminist, Den overempatiske terapeut og mange flere.
Bag sketchene står et helt hold forfattere - blandt andre komikeren Kaspar Bang.
- Ulf, Pernille og Gordon er en utrolig stærk trio i comedy-sammenhæng, og de har dagligt leveret toppræstationer, siger instruktøren Carsten Colling, der også har fungeret som redaktionschef og hovedforfatter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned