Undgå ensomhed: Sådan kan du hjælpe ældre under corona
Man kan sagtens gå tur, læse bøger, være social og holde sig i gang, selv om man er selvisoleret. Men det kan være svært at finde motivationen alene. Eksperter slår derfor på tromme for, at naboer, venner og familie bakker op. Det kan bare være et telefonopkald, en slentretur eller en kop kaffe i solen. (Genrefoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På grund af coronarisikoen er mange ældre helt eller delvist selvisolerede. Eksperter guider her til, hvordan du som pårørende kan bakke op og vise omsorg.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mange ældre er socialt afskærmet under corona, fordi de er i øget risiko for at blive alvorlig syge.
Men som ven, familie og pårørende kan det være svært at vide, hvordan man hjælper til og viser omsorg.
En overlæge og en ensomhedskonsulent kommer her med deres bud.
1) Tag kontakt
Social kontakt er vigtig.
Annonce
Og man kan godt være fysisk isoleret uden at være socialt isoleret, siger David Vincent Nielsen, der er social-humanitær konsulent hos Ældre Sagen med speciale i ensomhed.
- Man kan vise omsorg ved at snakke sammen på Skype eller Zoom. Og hvis det ikke er muligt, så ring på en almindelig telefon, siger han.
Steen Gregers Hasselbalch, der er professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, bakker op.
- Man vil ikke få de samme sociale stimuli ud af et telefonopkald som ved fysisk kontakt. Men det vil vedligeholde den sociale kontakt, siger han.
2) Ord og kultur
Du kan også bakke op om de intellektuelle stimuli.
Eksempelvis har Folkeuniversitetet, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater lagt en masse materiale gratis på nettet.
- Men det tænker den ældre måske ikke lige over. Derfor er det godt med inspiration udefra, siger David Vincent Nielsen.
Hvis den ældre ikke er fortrolig med internet og streaming, så kør på biblioteket.
Lån cd'er, lydbøger, en dvd med sprogkursus, eller vælg en bog, I begge kan læse.
Annonce
- Forskning viser, at især musik og fremmedsprog er to ting, som virkelig stimulerer hjernen, siger David Vincent Nielsen.
3) Kom ud
Det er også godt at invitere den ældre udendørs.
Det begrænser smitterisikoen, og det vedligeholder fysik og kognition.
- Hvis man omvendt taber de funktioner, får den ældre svært ved at begå sig blandt andre. Det kan lede til en ond cirkel, hvor personen trækker sig mere ind i sig selv, siger Steen Gregers Hasselbalch.
Ældre Sagen har set nogle grelle eksempler, hvor ellers selvhjulpne ældre dårligt kunne forlade hjemmet efter de første tre måneders lockdown i foråret.
Bentøjet og formuleringsevnen svigter, og det samme gør selvtilliden og ønsket om at være sammen med andre.
- Som pårørende kan man bakke op ved at være en tryg støtte, der foreslår at gå med, siger David Vincent Nielsen.
4) Undgå pylren
Det er også vigtigt, at man ikke er overpylret.
Annonce
Spørg i stedet, hvad den ældre har brug for.
- Hvis vedkommende ikke gider snakke i telefon med sin datter hver dag, så respektér det, siger David Vincent Nielsen.
Husk, at den ældre som udgangspunkt har autonomi over sit eget liv.
- Måske har man en far på 82, der siger: "Jeg bliver vanvittig, hvis jeg skal rende rundt alene de næste seks måneder. Så jeg vil leve livet, selv om det indebærer en øget risiko" - og så må man respektere det, siger han.
/ritzau fokus/
Man kan sagtens gå tur, læse bøger, være social og holde sig i gang, selv om man er selvisoleret. Men det kan være svært at finde motivationen alene. Eksperter slår derfor på tromme for, at naboer, venner og familie bakker op. Det kan bare være et telefonopkald, en slentretur eller en kop kaffe i solen. (Genrefoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik