Ung afdød filmstjerne begravet af familien
Foto: Polfoto/AP
Polfoto/AP
Skuespilleren Paul Walker blev begravet lørdag. Ved den private begravelse deltog 200 personer, som primært tilhørte den afdøde skuespillers familie eller tætteste venner. Det skriver Female First.
Walker blev begravet i Los Angeles på Forest Lawn Memorial Park, som ligger i området Hollywood Hills. Forud for begravelsen blev Walkers jordiske rester kremeret torsdag.
Blandt deltagerne ved begravelsen var skuespillerens far, Paul Walker Senior, hans mor Cheryl Walker samt stjernens to brødre. Desuden var skuespillerne fra filmene "Fast and Furious", Tyrese Gibson, Ludacris og Michelle Rodriguez til stede.
- I dag i et rum fyldt med dine kære, ville jeg ønske, at det var dit bryllup i stedet. Gud har en plan, som overstiger ens fatteevne. Af selviske årsager ville vi alle have, at du var i blandt os - endnu et grin, endnu en optagelse, en snak og et øjeblik. Måske kan man ikke få alt, hvad man beder om i livet. Men vores hjerter er fyldt af øjeblikke, vi nåede at dele. 13 år med grin, ydmyghed og kærlighed, skrev skuespilleren Tyrese Gibson efter begravelsen på sin Instagram-profil.
Paul Walker, som var kendt for sin rolle i "Fast and Furious"-filmene og omkom i en tragisk bilulykke den 30. november.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned