Ung crooner under kniven efter ulykke
Ed Sheeran er tvunget til pause, fordi han skal have lavet en kunstig trommehinde, efter et dumdristigt hop fra en båd sprængte hans egen.
Ed Sheeran har fået ødelagt noget af det, han bruger allermest i sin forrygende kometkarriere som succesfuld sangstjerne.
Den unge popcrooner har smadret sin ene trommehinde i en dumdristig ulykke, og det betyder, at han må lægge sig under kniven, smække benene op og tage en ufrivillig pause fra mikrofonen.
- Jeg bliver nødt til at få foretaget en øreoperation i starten af januar, fordi jeg - dum som jeg var - sprang ud fra en yacht i al for høj højde. Jeg landede forkert og sprængte min trommehinde i faldet, fortalte den 24-årige Grammy-nominerede sanger torsdag til den australske radiostation Nova, skriver musikmagasinet Billboard.
Ulykken skete under en badeferie med gode venner i Spanien, hvor det sydlandske temperament tilsyneladende indtog den unge brite.
- Jeg anede ikke, hvor slemt det var, ind til jeg hoppede i vandet igen, og der sivede vand ind i øret. Det er det mest smertefulde ved at have hul i trommehinden.
- Jeg bliver nødt til at få lavet en kunstig trommehinde fra mit eget kropsvæv, fortalte "Thinking Out Loud"-sangeren, der heldigvis kunne joke lidt med operationen.
- Det betyder, at jeg ikke må flyve i et stykke tid, så jeg bliver nødt til at holde mig hjemme, så lidt godt er det da, lød det fra den rødhårede sangcharmør.
Ed Sheeran spiller sin sidste koncert på sin nuværende verdensturné lørdag den 12. december i New Zealand.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet