Ung Fallulah fik fribilletter til Tivoli
Sidst, hun spillede i Tivoli, havde hun lige fået P3 Prisen og 100.000 kroner ved P3 Guld i 2011.
I aften står sangerinden Fallulah igen på Plænen i Tivoli til endnu et i rækken af Fredagsrock-arrangementer. Og netop musikken i Tivoli betyder noget ganske særligt for den unge sangerinde, hvis forældre optrådte på det balkan-inspirerede spisested Restaurant Hercegovina i den københavnske forlystelsespark.
- Mine forældre optrådte med balkandans i weekenderne, hvor jeg blev slæbt med. Og nogle gange fik jeg billetter til forlystelserne, hvis jeg var rigtig heldig. Så jeg har rendt rigtig meget rundt herinde, fortæller Fallulah.
Hendes far er rumænsk - hendes mor dansk. Balkaninspirationen er også tydelig i Fallulahs egen musik, som hun ser frem til at starte en fest med i Tivoli i aften.
- Det var en rigtig god oplevelse sidst, vi spillede, og der var rigtig mange mennesker. Jeg glæder mig sindssygt meget. Både til at stå på scenen og til at høre Marie Key, der også spiller, siger hun.
Den storhittende sangerinde, der udgav sin seneste plade, 'Escapism', i februar, har endda hørt rygter om en decideret rekordaften på Plænen.
- Jeg har fået at vide, at man regner med en publikumsrekord i aften, så det håber vi på, afslører hun.
Når sangerinden ikke optræder til Fredagsrock er hun for tiden at finde på landets mange sommerfestivaler, hvor hun optræder med netop 'Escapism'. Men der er også blevet tid til at sysle med studiemusikken.
- Jeg har rigtig meget motivation for tiden, og det handler om at udnytte energien, når jeg har den. Så jeg har skrevet lidt på nogle nye numre, som der måske kommer premiere på senere på året, fortæller Fallulah.
28-årige Fallulah bærer det borgerlige navn Maria Christina Apetri.
/newspaq/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde