Ung stjerne fejrer årsdag for misbrugsstop
Demi Lovato er ovenpå og hjælper nu andre i samme problemer. Foto: free/Rob Latour
free/Rob Latour
Skuespiller- og sangerinden Demi Lovato ville ikke være i live uden sin kendiskærestes hjælp efter årelang kamp mod voldsomt misbrug.
Smugling af stoffer, massivt alkoholmisbrug, dyb afhængighed af kokain, selvskade og psykiske problemer.
Allerede i meget ung alder har den nu 22-årige skuespiller- og sangerinde Demi Lovato kæmpet mod mange voldsomme dæmoner, men efter hårde behandlingsforløb med uendelig støtte fra sin store kærlighed, skuespilleren Wilmer Valderrama, kan den tidligere Disney-stjerne nu fejre tre år som ædru.
- Jeg ville ønske, jeg kunne beskrive, hvor taknemmelig jeg er for denne mand her. Men min kærlighed er vokset til et niveau, hvor ord ikke kan beskrive, hvor meget denne mand fuldender mig, skriver hun til et kyssebillede af hende og Valderrama på sin Instagram-profil.
- Han elsker mig på en måde, som jeg aldrig troede, jeg fortjente at blive elsket på, og med denne dag markerer jeg mit tredje år som ædru, fortsætter hun.
Den tidligere barnestjerne lod sig indlægge på en afvænningsklinik i 2010 i sin kamp mod spiseforstyrrelse, alkohol- og stofmisbrug, selvskade, depression og den psykiske sygdom bipolar lidelse, men det sidste energi til helbredelsesprocessen har kærligheden fra Valderrama givet hende.
- Han deler mine op- og nedture og støtter mig. Han tager aldrig æren for det, og jeg vil have, at hele verden ved, hvor fantastisk hans sjæl er. Jeg ville virkelig ikke være i live i dag uden ham, slutter Lovato, mens Valderrama også hylder hendes styrke i helbredelsen.
- I dag lægger vi endnu en sten sammen. Det er tre år siden, du sagde, at du er mere vigtig end fortiden, dæmoner, misbrug og afhængighed. Jeg vidste, at du kunne blive den kvinde, du er nu, skriver den 35-årige skuespiller på sin Instagram-profil.
Ud over sin sang- og skuespilkarriere hjælper Lovato nu andre, der kæmper med problemer.
Læs Lovatos rørende jubilæum her: https://instagram.com/p/0R0pLVOKsm/?taken-by=ddlovato
Og læs Valderramas hyldest til kæresten her: https://instagram.com/p/0Qs7WPyKuT/?taken-by=wilmervalderrama
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde