Når 18-årige Simone Egeriis på lørdag debutterer i Dansk Melodi Grand Prix, er håbet at vinde. Men det er ikke det afgørende for den unge sangerinde.
- Jeg håber i hvert fald, at jeg kommer blandt de sidste fire, så jeg kommer til at synge sangen to gange. Men ellers er det ikke så vigtigt at vinde. Det er stort bare at være med, siger Simone,
Hun skal synge sang nummer fire, "How Will I Know" af Jacob Launbjerg og Andreas Mørck. En rigtig ballade, som har været Simones varemærke, siden hun i 2004 vandt talentshowet "Scenen er din".
Lige nu fylder grand prix'et det meste i Simones liv. Selv da hun var til køreprøve på sin 18 års fødselsdag 28. januar sneg grand prix'et sig ind.
- Den motorsagkyndige snakkede rigtig meget. Vi snakkede også grand prix, fortæller Simone, som bestod køreprøven.
- Jeg skulle lave en trepunktsvending. Men jeg skulle ikke parallelparkere. Det har jeg ellers fået at vide, jeg er rigtig god til, siger Simone.
Den unge sangerinde fra Slagelse er sin unge alder til trods allerede flyttet hjemmefra. I et par måneder har hun boet sammen med kæresten gennem syv måneder, den 23-årige Ali.
- Han kommer til grand prix'et på lørdag og støtter mig. Han synes det er dejligt for mig, at jeg er med, og er vildt glad på mine vegne, fortæller Simone.
Hendes fødselsdag blev på dagen fejret af den nærmeste familie i Slagelse. Sidste weekend var der så stor fest for 40 mennesker. Gildet blev holdt i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør.
- Vi havde cubansk tema, og det var rigtig godt, fortæller Simone, der er favorit hos bookmakerne til at vinde lørdagens melodi grand prix.
Lørdag aften vil det vise sig, om en uge har været nok til at få cubafesten ud af kroppen, når Simone går på scenen i Aalborgs Gigantium.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker