USA's førstedame inviterer på camping
Michelle Obama har længe leget med idéen om at invitere en flok pigespejdere til at campere ved Det Hvide Hus. Mandag blev idéen til virkelighed for 50 heldige piger. Foto: AP/Evan Vucci
AP/Evan Vucci
50 livlige pigespejdere indtog græsplænen foran Det Hvide Hus for en enkelt nat, da de camperede med Michelle Obama.
Gang på gang viser den amerikanske præsidentfrue, at hun tager børnevelfærd mere seriøst end de fleste.
Med innovative tiltag for at få de yngre generationer til at bevæge sig - og helst udenfor - forsøger Michelle Obama igen og igen at vække amerikanernes lyst til en sund livsstil.
Mandag kombinerede Michelle Obama sin forening "Let's Move" med pigespejdere, da hun inviterede 50 piger til at overnatte uden for Det Hvide Hus i 23 opslåede telte. De inviterede pigespejdere kunne fornøje sig med at binde knob og en opstillet klatrevæg, skriver People Magazine.
- Jeg ved ikke, om jeg kan fortjene et mærke, men jeg vil prøve, sagde præsidentfruen til de ivrige piger, og fortsatte:
- Men jeg skal helt sikkert ikke op og klatre på den væg dér, slog hun fast.
Ud på aftenen blev der tændt bål - naturligvis godkendt af Secret Service, som passer på præsidentfamilien - og så blev der ellers inviteret til fællessang rundt om ilden.
Pigespejderne fik sig en ekstra oplevelse, da præsidenten selv besøgte dem ude på græsplænen.
- Hvad laver i dog i min have?, råbte en veloplagt Barack Obama, da han sluttede sig til fornøjelserne.
Efter en hyggestund om bålet, trak Michelle og Barack Obama sig tilbage til Det Hvide Huse for at sove indenfor.
- Jeg er nødt til at tage på arbejde, jeg får slet ikke lov til at have det sjovt, beklagede præsidenten sig med et glimt i øjet, før han tilbød pigespejderne et godnat-gruppekram og blev overrendt af ivrige spejdere.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde